Aarsleff udvider porteføljen af Autodesk-software

Entreprenørvirksomheden Aarsleff har i en årrække hentet store effektivitetsmæssige gevinster hjem ved at bruge Autodesk-software. Nu udvides produktporteføljen.

København, 26. april, 2012 – Entreprenørvirksomheden Aarsleff har siden 2005 benyttet sig af Autodesks software til mekanisk konstruktion, blandt andet Inventor, Factory Design, 3d studio max og Simulation. Som sidste skud på stammen har de netop implementeret Autodesk Vault Collaboration samt en opgraderet version af Inventor.

Aarsleffs virksomhed består af fire forgreninger, som er koncentreret omkring rørteknik, fundering, anlæg og offshore-vind projekter. Underafdelingen Mekanisk Design understøtter hele organisationen med blandt andet CE-mærkninger, konstruktioner og udviklingsmæssige beregninger. Blandt andet har Mekanisk Design-afdelingen designet et pælestyr der, monteret på en gravemaskine, kan holde et 20 meter langt rør, mens en kolossal hammer banker det ned i jorden som et fundament til højspændingsmaster.

- Vi benytter Inventor til at tegne 3D-prototyper af nye mekaniske konstruktioner, som anvendes af forskellige forretningsenheder i Aarsleff. Kombinationen af Windows 7 og den nyeste version af Inventor giver os en klar performanceforbedring i og med, at den opgraderede version af Inventor kan udnytte computerens hukommelse mere effektivt. Det gør, at vi kan håndtere endnu større samlingstegninger og 3D-modeller. Og med tilkøbet af Vault Collaboration har vi endvidere fået et meget omfattende dokumenthåndteringsprogram, som ikke mindst hjælper os med styre vores workflow mere effektivt, siger Claus Jørgen Andersen, afdelingsleder i Mekanisk Design i Aarsleff.

Implementeringen af Vault Collaboration betyder blandt andet en effektiv styring af alle revisionstegninger, så alle altid ved, hvilken tegning der er den nyeste. I tillæg betyder den nye software, at Aarsleff kan nøjes med at købe ti licenser til programmet og udnytte, at eksempelvis en rejsende montører via en web-browser kan få adgang til et el-diagram, som ligger i Vault Collaboration. Helt konkret er det med til at holde virksomhedens licensomkostninger nede.

CADQ, som har stået for implementeringen hos Aarsleff, påpeger, at det tætte parløb i planlægnings- og implementeringsfasen har været med til at sikre succesen ved 2012-opdateringen.

- Udbredelsen i organisationen er et step i den rigtige retning for en gensidig mere profitabel forretning skabt gennem det mangeårige samarbejde, siger Leif Jessen-Hansen fra CADQ.

Om Aarsleff
Aarsleff udfører generelle infrastrukturprojekter og er en af Danmarks førende entreprenørvirksomheder og specialister i jord- og anlægsarbejder, underjordiske bygningsværker og vandbygningsarbejder. Virksomheden, som blev etableret i 1947, har hovedkontor i Åbyhøj og beskæftiger cirka 3.500 medarbejdere i Danmark og udlandet. Aarsleff udfører desuden enkeltstående infrastrukturprojekter over hele verden. For yderligere oplysninger, se http://www.aarsleff.com.

Om Autodesk
Autodesk, Inc. er en af verdens førende udviklere af software til 3D-design, konstruktion og visual effects. Kunder på tværs af fremstillings-, bygge- og anlægsindustrien samt medie- og underholdningsbranchen, herunder de seneste 16 Oscar-vindere for Best Visual Effects, anvender Autodesks software til at designe, visualisere og simulere deres idéer. Siden introduktionen af AutoCAD i 1982 har Autodesk udviklet markedets bredeste produktportefølje til kunder overalt i verden. For yderligere oplysninger, se http://www.autodesk.com eller http://www.autodesk.dk

Kontakt

Cad-Q Industri
  • Cad-Q Industri

  • Telefon: +45 70 10 71 10
  • Direkte: +45 76 28 14 15
  • Mobil: +45 76 28 14 15

Nyheder

Cad-Q Industri Oktober 2012

Læs i dette nyhedsbrev om ServicePack 1.1 til Inventor, ny funktionalitet til Toolbox, nye medarbejdere, samt om aktiviterne Citrix, Factory og Open Doors. Dertil fokus på eTraining, hvor NavisWork... Læs mere

Nyheder fra Cad-Q - AEC, april 2012

Cad-Quality deltager på De Digitale Dage 2012 Årets tema bliver "Sygehusprojekter i en digital proces."           ”De Digitale dage på UCN” er et årligt tilbagevendende arrangement, der afvikles i... Læs mere

Udvidet nordisk partnerskab mellem Cad-Q og Solibri

Udvidet nordisk partnerskab mellem Cad-Q og Solibri, byder på nye muligheder for øget kvalitet i BIM-modeller. Læs mere

CAD-Q Industri Nyhedsbrev januar 2012

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle vore kunder for endnu et godt år. Vi er i årets løb blevet en del ad CAD-Q organisationen, hvilket har givet et langt større fagligt og finansiel... Læs mere